My blog has moved!

You will be automatically redirected to the new address. If that does not occur, visit
http://frkjensens.wordpress.com//
and update your bookmarks.

mandag den 31. maj 2010

Lækker i regnen


Morning Beauty | Carmen Kass by Phil Poynter


Jeg faldt lige over denne smukke smukke billedserie, og tænkte, at man måske kan blive nødt til at lade sig inspirere - hvis nu de danske vejrguder ikke snart får fingeren ud og lader solen skinne lidt. Hvis det kommer til at sile ned hele sommeren, ville jeg i hvert fald ikke have noget imod at tage det sådan her...

















Billederne er fra FASHION GONE ROUGE




Frk. L

Cool smykker fra Bjørg

Jeg burde egentlig skrive bachelor, men en yndet overspringshandling er at holde mig opdateret på nogle af de mange inspirerende blogs, som nette er fuld af. På min inspirationstur er jeg faldet pladask for Bjørgs virkelig cool og rå smykker, som jeg har fundet på Trine's Wardrobe, desværre er smykkerne lidt pricy, men super fede er de altså!  



Et lille udvalg af mine personlige favoritter



Frk. L

'WALK ON THE WILD SIDE' med MARGIT BRANDT




Kunstindustrimuseet i Bredgade sætter over sommeren fokus på dansk modehistorie med en udstilling om én af de største danske designere – nemlig Margit Brandt.

Hovedtemaet i udstillingen er Margit Brandts modedesign fra 1965-1980, de rebelske og omvæltende årtier med ungdomsoprør, kvindefrigørelse og sexet tøj til både døtre og mødre. Ægteparret Margit og Erik Brandt gav den hjemlige modekonfektion en international atmosfære – hun med tøj, der var præget af gennemført snit og veldesignede detaljer, og han med en markant og personlig markedsføring, der var forud for sin tid og inspireret af avantgardekunsten og populærkulturen.
Takket være velbevaret materiale fra produktionen i 1960’erne og 70’erne er det muligt at genskabe tidsånden og give et levende indtryk af arbejdet i Margit Brandts atelier. Gennem et væld af originale eksempler på Margit Brandts tøj fra tiden udstillet i tableauer sammen med tegninger, fotos og reportager fra shows m.m. karakteriseres hendes tid som modedesigner.
Udstillingen indkredser Margit og Erik Brandts betydning for dansk modedesign fra en periode, hvor tilskæring og materialer markerede en overgang mellem udsøgt skrædderi og konfektion. Udstillingen dokumenterer også, hvordan indpakningen af designet ofte var provokerede og spillede på samtidens fordomme.

Ovenstående er sakset fra Kunstindustrimuseets hjemmeside, for helt ærligt kan jeg ikke sige det bedre selv. Erik og Margit Brandt har været afgørende for udviklingen på den danske modescene, og er stadig med den dag i dag.

I 2005 relanceredes brandet Margit Brandt med Erik og Margits datter Julie Brandt Dam som kreativ direktør. Kollektionerne bærer tydelige referencer til de originale designs fra 1960'erne og 70'erne, men er samtidig opdaterede og nutidige. Materialerne og normalt lækre, og priser rimelig budgetvenlige. Du kan få et lille kig og shoppe online på Margit Brandts hjemmeside. 

Udstillingen åbner d. 11. juni og slutter igen d. 19. september, så der burde være rig mulighed for at når at tage et smut forbi. Jeg skal i hvert fald have hanket op i damerne, og så skal vi være kulturelle! 



Frk. L
   

søndag den 30. maj 2010

Romantisk forårsbryllup

I går var jeg til min venindes bryllup i Trinitatis kirken lige ved Rundetårn. Det var en meget smuk vielse, og jeg kan kan nok heller ikke afvise, at der var en enkelt tåre eller to i mine øjne. Efterfølgende var der stor fest på Frederiksberg, og det var en fantastisk aften. Maden var virkelig lækker, og der var masser af den (bruden er selv fantastisk i et køkken, og er stor fan af MEGET velvoksne portioner), og vin og drinks flod i stride strømme - et super udgangspunkt for en fantastisk fest!

Jeg havde - som sædvanlig - ikke så god tid, da vi var på vej ud af døren (en kirkevielse er vist et af de absolutte NO GO's i forhold til at komme for sent!), så nåede desværre ikke at få taget billeder af dagens outfit, inden vi kastede os ud af døren. I dag er jeg lettere medtaget, og har i øvrigt også mistet det meste af min stemme, så I må altså nøjes med outfit uden moi.

Kjolen var måske lige lovlig sommeragtig ift. gårsdagens temperaturer, men jeg synes altså, at vi er nogen, der må sætte hårdt mod hårdt, og kræve at sommeren snart for alvor kommer til DK ;)



Kjolen er fra Selected Femme, sandalerne fra Shoe Biz, clutchen fra Malababa og statementhalskæden er vist mit eget personlige topmål hvad angår kreativitet. Jeg er absolut ikke videre kreativt begavet, men efter i flere måneder at have ledt efter en halskæde, som jeg havde et billede af i mit hoved, gik jeg selv i gang - og synes faktisk at resultatet er blevet ganske godt (når man nu selv skal sige det).


Frk. L

VOIGT / VOIGT

Jean Voigt og Zarah Voigt – far og datter – udstiller i Kulturcentret.

Onsdag d. 2. juni kl. 19.30 i Kultur Centret på Poppel Allé 12 i Taastrup, inviterer kunstforeningen, i forbindelsen med KULTOUR, til fernisering i anledning af at Zarah Voigt udstiller sine smukke og spændende smykker. Smykkerne er fremstillet af plexiglas kombineret med guld og sølv, og du kan se et lille udsnit på Zarahs hjemmeside. Udover Zarah Voigts fantastiske smykker vil der også være udstilling af Jean Voigts billeder – grafik, kostumeskitser og særtryk. Jean Voigt døde i 1996, og det er i samarbejde med Zarah, at udstillingen arrangeres. Der vil være mulighed for køb af både smykker og billeder til ferniseringen.






Zarah Voigt har arbejdet med smykker og design af kostumer siden sin pure ungdom, og hun har det da heller ikke fra fremmede, for hendes multikunstneriske far var scenograf, kunstner og haute couture-designer, mens hendes mor Maria Sander, er tøjdesigner.

Udstillingen er kun åben til d. 20. juni, så det er bare med at komme afsted piger!

På selve ferniserings-aftenen holdes der derudover ZARAH VOIGT-lagersalg, så måske man skulle hanke op i veninderne, og både krydse boksen af i kultur og shopping for en aften. De tager kun imod kontanter, og lagersalget åbner kl. 19.30.


Frk. L

lørdag den 29. maj 2010

Åh de smukke unge mennesker.

I går blev det så tid til at fejre de dejlige damer A og I's fødselsdag.

De to tøser havde inviteret en hel enorm mængde af glade mennesker til at fejre dagen med dem, og gøre det hele til en dejlig fest. Så kollegiegangene var fyldt med festligt dækkede borde og køkkenet blev omdannede til dansgulv, hvor discokuglen endnu engang kastede det rette lys over de smukke unge mennesker.

To smukke og glade fødselsdagspiger I og A

Ægte fødselsdagsbord med flag, dejlige salater og ikke mindst saltstænger

Fest outfit: Kjole fra Best Behavior, cardigan fra Cos, halskæde fra Pieces og vintage stilletter der desværre ikke kan ses på billedet. 


Frk. N

I love youheshe


Var et smut forbi Youheshe's showroom/butik i Nord Vest i går, da jeg har forelsket mig i deres vintage army jakker, som jeg derfor lige måtte prøve.

Det store lyse lokale er et sandt skatkammer for en modeelsker som mig. Rundt langs alle vægge i lokalet hænger der rækker af lækkert, lækkert tøj fra designere som Alexander Wang, See by Cholé, Ganni, Acne og 3.1 Phillip Lim, ja jeg kunne blive ved.

Derudover er rummet indrettet med lækre møbler, der også rummer mange af de lækre varer som youheshe ligger inde med. F.eks. skønhedsprodukter fra USLU Airlines og Rønsbøl, samt interiør fra Soft Gallery og Daisy.

Stedets søde ejer Lulu Henckel bød mig velkommen og viste mig den fine army jakke, som jeg nu står på venteliste til.

Youheshe har, som navnet antyder, både herre og dametøj, så fik mig lige et kig på hvad jeg kan drømme om til mig selv og kæresten.


Fin kommode med lækre skønheds- og vaske-plejeprodukter. 


Yndigt ferskenfarvet undertøj fra 3.1 Phillip Lim  


Pangfarvede sandaler fra See By Chole, super til at lyse op i sommersolen.


Smukt tøj, der yndefuldt svæver i lokalet


 
En taskevæg to die for. 


Fantastisk Alexander Wang sko


Drømme sommerkjole fra Ganni, perfekt til fladesandaler og en rå army jakke


Lækkert herretøj


Rejsetaske til herrer, er det forkert lidt at ønske at man er fyr når man ser sådan én?


Kig forbi Youheshe.com eller deres fine Boutique på Rentemestervej 67 D -Baghuset, 2400 København NV og bliv mere inspireret.

Frk. N

  

Stylepaste holder lagersalg i Århus



...det sker i Badstugade 19, d. 4. og 5. juni. Du kan spare helt op til 80%, og der vil være varer, der aldrig er vist på nettet. Stylepaste har masser af lækre mærker som f.eks. Yvonne Koné, Peter jensen, Acne og Camilla Skovgaard, så det er bare om at komme afsted, hvid du kommer forbi Århus eller omegn!

Vi vil rigtig gerne høre om gode fund, så skriv endelig hvis I finder noget.

fredag den 28. maj 2010

Lagersalg: Julie Sandlau



Så holder Julie Sandlau igen lagersalg i Pakhus 11 på Dampfærgevej 2 på Østerbro. Lagersalget starter d. 1. juni og varer tre dage, alle dage er der åbent mellem kl. 16 og 20. Der kan kun betales med kontanter, så husk at hæve pengen inden. Pakhuset ligger ikke umiddelbart i nærheden af en hæveautomat, så det kan være en god idé at tage lidt ekstra kontanter med, hvis nu man skulle være så (u)heldig, at finde mere end man havde regnet med ;)

Julie Sandlaus smykker er klassiske, men hun formår stadig altid at være med, og udvikler sig i takt med moden. Hun er både kendt for sinde enkle og klassiske hoops og signatursmykkerne med den smukke gren fra logoet. Derudover er hun i løbet af de sidste par år også begyndt at bruge diamanter i nogle kollektioner, og samtidig er der kommet mere trendprægede og uhøjtidelige kollektioner som f.eks. Starlet, der er en af mine personlige favoritter. Alle smykkerne kan ses på www.juliesandlau.dk.



Frk. L

Numéro 64

I aften skal jeg, i forbindelse med noget arbejde, spise middag på det gamle Auberge, som for nylig har skiftet navn til Numéro 64. Jeg har ikke været der før, men hvis bare stedet minder om nogle de andre restauranter (Vespa i St. Kongensgade og Cofoco i Abel Cathrines Gade er nogle af mine personlige favoritter), kan det næsten ikke gå helt galt.



Konceptet er nogenlunde det samme alle tre steder, og mens 3 retter koster 300,-, kan man få 5 retter for 450,-. Aftenens menu ser således ud, og til det kan man vist kun sige MUMS! (og godt at man ikke slev betaler!)



Kold tomatbouillon
med danske rejer, ørredrogn og sprøde sommergrønsager


Ristet jomfruhummerhale
serveret med hjemmelavet økologisk creme fraiche, hasselnøddecrumble, frisk estragon og hindbærvinegrette


Skindstegt multefilet
med nye knuste kartofler vendt med kørvel og syltede danske rabarber, hertil hønsesky tilsmagt med rabarbersaft


Kalveryg fra Grambogård
serveret med langtidsbagt slag, smørdampede grønne asparges, nye løg og havesyre


Oste
Udvalg af europæiske oste


Friske jordbær
med luftig skum af hyldeblomst, jordbærsorbet og mørk chokoladeknas



Dagens outfit består af snake ballerinaer fra Pretty Ballerinas, min nye maxikjole, læderjakke fra Munderingskompagniet, halskæde fra Pieces, armbånd fra Line&Jo og Loopielove, øreringe fra Line&Jo, tørklæde fra Månestråle og taske fra Mulbery.

Hav en rigtig sjov aften derude!



Frk. L  


Cover hos Pede&Stoffer part II


Som lovet i går får I lige lidt mere om Covers shopaften i den lækre tøjbutik Pede&Stoffer, der ligger i Klostrestræde i København.
Arrangementet startede klokken 18.30 og butikken blev hurtigt fyldt med glade, forventningsfulde piger.

I den lille gård bag forretningen var der disket op med lækkerier fra Cofoco samt kølige øl og sodavand fra Coca Cola's Manolo Blahnik edition.


Efter de lækre små retter var indtaget, samledes alle sludrende og glade på førstesalen i butikken, hvor der var oplæg ved aftenens foredragsholdere om bloggin', positiv psykologi og sidst men ikke mindst sommerens og efterårets tendenser.

Sidsel Alling fra Cover holder oplæg om sommerens og efterårets tendenser, nude, sporty og French Chick. 
Læs Sidsels blog Fashionpolish 

Efter de inspirerende foredrag stod den så på shopping, og da der var 15 % på alle vare i butikken, blev der svinget et dankort eller to.

Klokken 20.30 vendte vi snuden hjemaf med super humør over gode fund og masser af inspiration, og ikke mindst de lækre goodie bags, der lå i cyklekurven og ventede på at blive udforsket derhjemme.


Covers juni-nummer og et lille stykke af himlen i form af lækre flødeboller med hvid chokolade fra Summerbird, samt Covers smukke forsidemodel Louise P, der smilede skælmsk fra maj-gaven af magasinet


Frk. L i jeans og top fra Won Hundred, blazer fra Tiger of Sweden, tørklæde fra LV, armbånd fra Line&Jo, taske fra Mulberry og ikke mindst smukke, smukke sko fra Peter Jensen 



Jakke fra C.C. Company, kjole fra Won Hundred, strømper fra Falke, tørklæde fra Moshi Moshi og taske fra Yvonne Koné.


To glade frøkner på vej hjem med shoppingfund og goodie bags i aftensolen.

Frk. N 

torsdag den 27. maj 2010

Cover i Pede&Stoffer

Så var det i aften, der var Cover arrangement i Pede&Stoffer, og damerne  og Ekiba var selvfølgelig med. Vi lagde ud med at spise lækker sushi med brune ris på Green Sushi i Grønnegade, hvorefter vi troppede prop mætte op i Pede&Stoffer. Her havde Cofoco stået for super lækker mad, og ikke mindst chokolademouse - MUMS!

Så var der jo ikke andet at gøre end at gå i kamp med mouse, laks og øl, for slet ikke at tale om de skønne små flødeboller fra Summerbird. Det er vist ikke helt forkert at sige at vi nærmest kunne trille derfra...;)

Det var en rigtig hyggelig aften, og I får flere billeder mm. i morgen, men lige nu bliver jeg simpelthen nødt til at falde om i sofaen og stene noget tv...!



Frk. N og Ekiba med Cofocos chokolademouse



Skøn sushi fra Green Sushi med masser af fisk, og ikke så meget ris - just the way we like it! Priserne var yderst rimelige, og man kunne faktisk blive mæt for den nætte sum af 99,-



Aftenens program



Frk. N og Ekiba i nyder en øl i gården



Der kommer flere lækre ting i morgen, men bliver simpelthen lige nødt til at vise jer denne smukke denimjakke fra Helmut Lang - SÅ skøn, men desværre på ingen måde SU-venlig...




Frk. Jensen  

onsdag den 26. maj 2010

Som en fisk i vandet

Jeg har fået sæsonens først hjemmefanget hornfisk til middag i aften. Det var som altid en stor succes på trods af de grøn-blå ben som gemte sig ind i mellem det lækre kød.
Fisken inspirerede mig du også til at vise denne serie fra Elle US juni nummer.

Serien er fotograferet af Serge Leblon og viser den smukke model Yulia Knarlapanova, der poser sin smækre bagdel ud af bukserne i et stort akvarium. Elsker stylingen af Samira Nasr. Måden hvorpå farverne spiller ind med omgivelserne er super lækker.  





Frk. N

Den smukke Leopardkjole...

...fra H&M's Fashion against Aids kampagne er nu flyttet ind i mit skab, og ihhh hvor jeg dog glæder mig til, at sol og varme kommer igen, så jeg kan komme ud og lufte den!
Egentlig er kjolen jo udsolgt overalt, men min søsters veninde var så uheldig, at få fat i en forkert størrelse, og via min søde søster er kjolen nu endt hos mig. Søsser havde set, at jeg havde skrevet om den her på bloggen, og var hurtigt til at sige, at hvis den alligevel skulle byttes, ville hun gerne købe den. Hvor heldig har man lige lov at være?!





Tusind tak til Søsser og Sidse!


Tøjet fra kampagnen landede i butikkerne d. 20. maj, og da jeg både skulle på arbejde og derudover havde fødselsdag, følte jeg ikke en overvældende trang til at ligge i kø for ta få fat i de lækre ting. Det synes jeg er en smule ærgeligt nu, da jeg egentlig også havde kig på denne smukke kjole (som er helt udsolgt).




Og denne fine top, som stadig kan fås, men desværre ikke var helt mig alligevel, da jeg fandt den i butikken i går. Tror lige, at jeg skal overveje det lidt, for den er jo altså ret fin når man nu ser den igen...!




 


Frk. L

Lagersalg: Nué, Nué Notes og Lovechild 1979


Så er der lagersalg hos Nué, Nué Notes og Lovechild 1979. Der er rigtig mange lækre mærker som f.eks. Rika, 3.1 Philip Lim og Alexander Wang, og du kan spare helt op til 80%! Så bare se at komme afsted damer! 

Frk. L
Related Posts with Thumbnails