I sidste uge var jeg i Operaen for at se
Romeo & Julie. Og lad det være sagt med det samme: Jeg er normalt mere til ballet, hvor der er massevis af smukke kjoler, henrivende ballerinaer og ikke mindst veltrænede mænd i trikot at kigge på. Men da jeg så Romeo & Julie, tabte jeg fuldstændig mit hjerte. På trods af at forestillingen varede 3 timer og 20 min. kedede jeg mig ikke et øjeblik. Scenografien var helt fantastisk - meget mørk og dyster, men med masser af kontraster i materialer, og en vidunderlig brug af lys på scenen. Desuden var et langt hvidt bånd, som forbandt de to elskende, spændt ud over scenen og båndet blev længere og mere viklet ind i historien såvel som de andre personer i løber af stykket. Det kan muligvis lyde en smule overgjort, men for en skabsromantiker som undertegnede fungerede det helt fantastisk. Musikken var smuk, og især Julie (til daglig Inger Dam-Jensen) var helt vidunderlig.
Romeo & Julie kan absolut anbefales - måske især hvis man kan lokke en helt særlig person med, som man har lyst til at dele en romantisk aften med.
Romeo & Juliet at the Royal Danish Opera was absolutely wonderful and is definitely worth seeing.
Frk. L
Kunne være man snart skulle komme ud af vinterhiet og finde sit indre kulturelle-jeg frem :-)
SvarSletDet er i hvert fald en fantastisk forestilling - og meget romantisk. Og så er det jo altid skønt at tage pænt tøj på og nyde den smukke udsigt over København :)
SvarSlet