TV2 kører en programserie i disse dage som nok deler vandene en del, nemlig Toppen af Poppen.
Navnet er måske en smule misvissende, for Anna David ikke nok ikke helt i toppen af min popliste ( i hvert fald ikke endnu, hun kan jo stadig nå at komme efter det), og generelt er det nok også bare en lidt kvalm titel.
Dog må jeg indrømme at denne lille perle af et program har fanget mig lidt, for på trods af det umiddelbare lidt tynde setup med seks danske musikkere en uge på ferie i Mexico (og så på Paradise Hotel(let)!!!), ja så må jeg sige at det alligevel indeholder et par facetter jeg ikke havde regnet med.
Deltagerne er nemlig knalddygtige musikkere; Dorthe Kolle med sit noget gakkede med ret fantastiske sind, Szhierly med sin diva attitude og rundestemme, Jokeren som jo bare er bad boy og ordsmed, Erann DD med smør stemmen, Anna David med den fine stemme der har massere af ord til at blomstre, og sidst men ikke mindst Lars H.U.G., en multi kunstner som jeg lidt havde glemt, men som programmet nu har ladet mig genfinde.
Jeg har virkelig genfundet hans fanstastiske tekster og sangstil som giver mig sug i maven og gåsehud. Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde når jeg hører hans sange, for den bitter søde, længselsfulde stemning han skaber med sine ord rører mig et sted som er svært at udpege.
Jeg er nok ikke alene om dette, ved f.eks. at jeg deler min glæde ved Hr. H.U.G. med en vis (tude) prins, der jo så smukt, så smukt citerede nedenstående nummer til sine yndige, og moderigtige, kone ved deres bryllup.
Lyt og nyd, en lille lydbid fra Frk. N til jer, på denne grå dag.
Hvad siger I forresten der ude? Ser I programmet? og hvad med Lars H.U.G er I også glade ved ham eller er der en anden sang/kunstner der får jer til at føle sådan?
A song from the Danish multi-artist Lars H.U.G. that leaves me with the most amazing bitter sweet feeling.
Frk. N