mandag den 18. april 2011
Happy easter
I sidste uge havde jeg første dag i min nye stilling, og da jeg kom om morgenen, stod denne smukke påskebuket til mig på skrivebordet. Så kan man vist ikke ønske sig en bedre start på dagen!
I morgen går turen i sommerhus hvor de næste par dage står på eksamenslæsning, arbejde, afslapning og masser af hygge - og forhåbentlig alt sammen ledsaget af den skønneste forårssol. Rigtig god påske derude! Har I spændende planer?
Frk. L
lørdag den 16. april 2011
Little Miss Blue Skys
Som lille elskede jeg Dirch Passer og Gitte Henning's sang 'Lille Frk. Himmelblå', og det er også den sang jeg kommer til at tænke på når jeg går rundt i forårssolen i min cardigan i selv samme farve.
I går nød Dansetrolden og jeg solen med en går tur rundt på Frederiksberg - jeg havde taget solen på ordet og stukket mine bare fødder i mine dejlige kobber farvede danseagtige sko.
Jeg kan godt lide at bruge sko på samme måde som smykker, og lade dem dominere et outfit uden at pøse en masse halskæder, ringe og alt muligt andet på - synes at det ser fedt ud på andre, men det er altså bare ikke mig.
Cardigan fra Lovechild 1979, t-shirt fra ISée By Fleur Tang, jeans fra Cheap Monday. Kan ikke huske hvor stiletterne er fra.
Yesterday's outfit - blue like the spring sky.
Frk. N
fredag den 15. april 2011
Good day Sunshine
Sikke dog en fantastisk morgen vi har i dag. Jeg har startet dagen tidligt med en løbetur i morgenkulden og nu står den på morgenmad, blogging og lidt avislæsningen, inden jeg vender snuden mod skolen. Og, så er det weekend, det bliver godt nok dejligt.
Er fyldt med energi her til morgen, og selvom jeg savnede en morgenvarm Dansetrold at bliver under dynen med i senge her til morgen, så er det nu alligevel dejligt ind i mellem at komme op i god tid og kunne nyde morgengryet - Godmorgen til jer alle.
Lige til sidst et af mine ynglings Beatles numre (selvom det altså er svært at vælge).
Good morning everyone :)
Frk.N
torsdag den 14. april 2011
Summer Wedding
Til sommer er jeg inviteret til bryllup, og hvilken bedre undskyldning er der for en pige til at dulle sig op end et romantisk sommerbryllup?
Jeg er selvfølgelig for længst gået i tænkeboks over hvad jeg dog skal tage på, for det jo ikke sådan lige at finde den perfekte kjole som er højtidelig, men sommerlig, smuk men dog ikke overstråler f.eks. bruden eller den nærmeste familie.
Her forleden fik jeg så en af de mange nyhedsmails fra YouHeShe, denne gang med selskabstøj som tema - det måtte jeg jo kigge nærmere på - og ihhhh hvor er der mange smukke kjoler altså.
Disse tre fangede mig særligt - de er meget forskellige, men jeg synes at alle kjolerne kunne gå til romantisk sommerfest.
Ganni med prikker 1.000 kr., plisseret fra Halston Heritage 3.760 kr., Designers Remix 1.700 kr.
Hver kjole kan noget særligt synes jeg; den lange prikkede giver et afslappet, men festligt look.
Halston Heritages har lavet en meget yndig kjole der ville gå sig fint med høje sandaler og brusende krøller.
Sidst er Designers Remix kjolen perfekt til lidt mere formel fest, dog med et lækkert twist med den bare ryg.
Min økonomi er ikke til at investere i nogle af dem lige nu, men kunne godt vende tilbage til Ganni kjolen tror jeg.
Hvad siger I, hvilke kjole synes i bedst om? Eller har I måske et helt fjerde bud?
I dream of wearing one of these dresses at an upcoming wedding this summer.
Frk. N
onsdag den 13. april 2011
Underneath your clothes
Ja sådan sang Shakira for efterhånden en del år siden, og selvom hun nok ikke helt sang om dette, ja så kommer jeg altid til at nynne denne sang når jeg kigger på undertøj.
Jeg er efterhånden blevet meget glad for bh'er uden bøjler, der ikke gnaver og ryger op over brystet hele tiden, for det er jo virkelig irriterende og da heller ikke særlig sexet.
Indtil nu har jeg en god blanding i skuffen, men en del af dem er fra Calvin Klein - og bevares de er rigtig fine, men nu også noget price.
Så derfor ville jeg lige tag en rundtur på nettet blandt high street mærkerne, og se om jeg ikke kunne finde nogle fine alternativer til CK- og hold da op hvor er der mange fine bh'er der ude.
Her et udsnit af mine fund - alle fra mærkerne Monki, TopShop, H&M og Cheap Monday.
De er alle super fine og så koster ingen af dem mere end 159 kr. Win og win hvis du spørg mig.
Jeg er særligt vild med den stribede lysehindbærfarvede nederst fra Monki og den sorte enkle sag fra Cheap Monday.
Hvad siger I, hvordan foretrækker I jeres undertøj, med eller uden bøjle? og hvor fra?
Fra øverst venstre: Blomster fra Monki 100 kr., Blonder fra TopShop ca. 100 kr., Bandau fra H&M 70kr., Striber fra Monki 100 kr., Sort fra Cheap Monday 159 kr., støvede blonde fra Monki 120 kr. , Sort blonde fra TopShop ca.100 kr., hindbær fra Monki 100 kr., Enkelhed fra Cheap Monday 159 kr.
There is a lot of pretty underwear out there, here are some of my favorites.
Frk.N
mandag den 11. april 2011
Love Songs
Skønne Caroline Henderson og den talentfulde koreograf Tim Rushton er gået sammen om at hylde kærligheden i et uhøjtideligt film noir univers på det Kgl. Teater. Festen er ved at være slut, daggryet begynder så småt at titte frem - det er tid til den sidste dans, den sidste sang, og rummet emmer af sensualitet, mens dansere fra Dansk Danseteater lægger krop til længslen efter kærlighed, med alt hvad det medfører af glæde, smerte, forventning og skuffelse. Alt sammen til tonerne af de skønne og stemningsfulde jazzklassikere af Ella Fitzgerald, Louis Armstrong, Billie Holliday og Sarah Vaughan, her nyfortolket af jazzdivaen Caroline Henderson. Lige noget for en frøken med hang til både ballet og jazz.
Love Songs går på Gamle Scene i slutningen af maj, og jeg glæder mig allerede til en romantisk aften med denne skønne blanding af alt det bedste fra jazzens og ballettens verden...!
Frk. L
søndag den 10. april 2011
And the winner is...
Så blev det søndag og tid til at finde vinderne af vores lille konkurrence. Hvor det dejligt at se hvor mange der har deltaget og delt jeres mening og ikke mindst øjenfarver - nu føler vi også at vi kender jer lidt bedre ;)
Det tre vindere har vi udtrukket ved hjælp et lille smart værktøj på nettet, og dermed blev vinderne: Shopping Spree, Sabrin og Bethina, som alle har fået direkte besked.
Tillykke til jer alle sammen.
Tusind tak til alle jer som har deltaget - vi lover at der kommer flere konkurrencer i fremtiden som I kan deltage i.
Rigtig god søndag til jer alle - Frøknerne vil krybe i søndagsskjul, men fortvivl ej for vi vender tilbage i morgen med mere Frk. Jensen nyt.
Frk. Jensen
Det tre vindere har vi udtrukket ved hjælp et lille smart værktøj på nettet, og dermed blev vinderne: Shopping Spree, Sabrin og Bethina, som alle har fået direkte besked.
Tillykke til jer alle sammen.
Tusind tak til alle jer som har deltaget - vi lover at der kommer flere konkurrencer i fremtiden som I kan deltage i.
Rigtig god søndag til jer alle - Frøknerne vil krybe i søndagsskjul, men fortvivl ej for vi vender tilbage i morgen med mere Frk. Jensen nyt.
Frk. Jensen
Abonner på:
Opslag (Atom)





