My blog has moved!

You will be automatically redirected to the new address. If that does not occur, visit
http://frkjensens.wordpress.com//
and update your bookmarks.

tirsdag den 25. maj 2010

Dagens indkøb

Jeg har længe været på udkig efter en helt enkel sort maxikjole, og har efterhånden været forbi alle H&M butikker i Kbh. og omegn efter én, som jeg havde set på nettet, men selvfølgelig lige ville vente lidt med at investere i - og ja, nu er den så selvfølgelig udsolgt over alt. Damn!

Jeg fandt en anden kjole i H&M, som egentlig også var ret fin, men på trods af at jeg er højere end gennemsnittet, skulle jeg have hæle på mindst 10 cm på for, at den ikke skulle slæbe hen af gulvet efter mig. Hmm... what to do now? Jeg var forbi samtlige butikker, som jeg tænkte kunne have en lang, sort maxikjole til en rimelig pris, og til sidst var den der da også - og haps, nu ved jeg havd jeg skal have på ud og spise på fredag!




Derudover havde jeg jo et gavekort til Magasin, som brændte i min Mulberry. Og ca. 2 min. efter at jeg var trådt ind i skoafdelingen, vidste jeg hvad de skulle bruges på: De smukkeste mørkeblå sandaler, som er lige præcis tilpas grove, og med en perfekt hæl, som man kan have på en hel dag! Hvor heldig har man lige lov at være?! Oven i købet var prisen meget tæt på beløbet på mit gavekort, så jeg slap med sølle 99,-. Jeg er helt vild med farven, og så er de lidt rå og grove i det, men uden at der en gået en gal nitte i dem. Hælen har en rigtig god højde, og så er den ikke stillet-tynd, så de er lette at gå i, og de bliver ikke så hurtigt grimme af at tusse rundt på Kbh.'s brosten.





Jeg har lige forkælet fusserne med fodbad og lak, men der var altså desværre ikke helt så meget farve på, som jeg lige havde tænkt mig.

Den blå farve er ikke ret tydelig på billedet, men de er helt mørkeblå og lidt støvede i farven. En rigtig god farve til mine ben, som har været gemt væk hele vinteren, og vist er beyond blege, og vel nærmest er helt hvide ;)

Sol og sommer søges!
















Den blå farve vil være perfekt til alle mine hvide sommerkjoler, og en rigtig god afveksling til mine (måske) lidt for mange sorte heels og stiletter.

Hvad går I og pønser på at investere i her til sommer?













Frk. L

One of those days

Vågnede i morges og kunne ikke forstå hvorfor vækkeuret ikke havde ringet endnu, indtil jeg til min gru opdagede at der havde været strømafbrydelse og at jeg havde sovet næste to timer over mig.

Fortumlet og noget forvirret væltede jeg ud af sengen, for få børstet tænder og komme af sted på arbejde. Men da jeg ville dreje på hanen for at få noget koldt vand i ansigtet var der ikke noget vand. Nøøj hvor blev jeg tosset, de dumme, dumme håndværkere der lige nu er ved at skille bygningen omkring mig ad, havde liiiiiiiggge glemt at de ville slukke for vandet i dag, og havde derfor ikke varslet det nogen steder. Argghhh godt at man har både vaskeservietter og tørshampoo lige ved hånden.

15 min efter var jeg ude af døren og af sted mod indre by. Sad hele dagen og kiggede ud på solen der lyste over tagene i byen og drømte om at komme ud nyde det og komme af med stress over en dårlig start på dagen.

Da jeg endelig fik fri fra arbejde kl.16, og skulle af sted hjem af, begyndte der pludselig at falde tunge meget våde dråber fra himmeltaget over mig.

I vrede søgte jeg tilflugt i Top Shop rundt om hjørnet, for tænkte at jeg da lige kunne se på Kate Moss kollektionen når jeg nu alligevel var lige i nærheden og ikke gad at cykle i regnen. Men nej den kom først i butikken torsdag, så endnu engang spillede den noget skæve dag mig et pus. Det vil sige lige indtil at jeg på vej ud af butikken fik øje på den fineste blomstrede maxikjole, som nærmest kaldte på mig.

Fik pludselig en trang til at prøve den, selvom jeg længe har været i tvivl om hele maxikjole tendensen, da jeg er sådan cirka er bitte lille.  Men da regnen stadig væltede ned tænkte jeg havde fanden, jeg prøver og jubiii den passede perfekt. Følte mig pludselig så fin og let og glad, og da jeg kom i tanke om Top Shops studierabat kom kjolen med hjem i cykelkurven.

Jeg cyklede noget mere opløftede hjem af, og på nej ned af Nørre Voldgade mod Statens Museum for Kunst kom solen frem. Da jeg nåede museet kunne jeg pludselig dufte den mange fantastiske syrener der næsten eksploderede omkring mig.   
Pludselig kunne jeg mærke den sidste rest af dårligt humør og stress forlade min krop, og blive overtaget af en vis lykkefølelse. Syrener og smukke sommerkjoler og åbenbart vejen frem – jeg kan i hvert fald godt anbefale det:) 



Maxi kjole fra Topshop til 494 kr. (inkl. studierabat), Sandaler fra Acne og lysdenim jakke fra sidste sommer der helt sikkert skal bruges sammen med kjolen. Hertil de nyeste neglelak fra e.l.f i lyse pastel farver der også vil klæde kjolen.

Smukke syrener ved Statens Museum for Kunst 



Frk. N

Svensk sommerhus idyl


Jeg lovede jo lige at komme med en lille smule om min sommerhustur, og det får I her.
Som sagt har jeg tilbragt en stor del af Pinsen i sommerhus med min herlige familie, for at fejre min fars fødselsdag på bedste vis.

Min familie har haft huset i omkring 3 års tid, men det føles nu som om det altid har været vores. Det er ren terapi at komme der op, og efter få timer er alt hverdagens eksamensræs glemt.

Afgangen af sted til det svenske var fredag, hvor stod himmel og jord stod i et med regn der var så voldsomt at udtryk som skomagerdrenge og stokemål måtte tages i brug.
Til alt held brød solen frem for fuld hammer lørdag hvilket betød masser af udendørs hygge med frokost på terrassen og grill.

Ellers er dagene blevet brugt på klassiske sommerhus sysler, som spille og håndarbejde, når der nu ikke er noget fjernsyn eller internet til at forstyrre. Særligt yatzy blev der kæmpet i, og der skal heller ikke glemmes det klassiske folkeskolespil, som jeg i sin tid kendte under navnet 'land, by, navn (ø)'.
Denne leg er noget af sjoveste, særligt efter godt med rødvin.
Den går i alt sin enkelthed ud på at finde ord med et bestemt forbogstav i forskellige kategorier på tid. Jeg skal love for at der kommer kreative svar frem når der skal findes et bagværk der starter med y.

Yatzy er for alle aldre, men pas på for ingen ved hvem der kan finde på at snyde.

Jeg har i snart 3 år været igang med at hækle et ægte slumretæppe, og i sommerhuset blev der da også tid til et par lapper eller tre. 

Sommer 

De lyse svenskenætter når de er bedst. 

Nu er jeg tilbage ved bøger og skærm med fornyet energi, klar til den sidste kamp med BA der snart kan krydses af på listen.

Frk. N

mandag den 24. maj 2010

En sag som står mit hjerte uendelig nært





Siden 2007 har Hjerteforeningen sat fokus på kvinder og hjertekarsygdomme, bl.a. gennem kampagnen Elsk hjertet.

Målet er over en femårig periode at indsamle minimum 15 mio. kr. til forskning på området, og de er allerede god på vej. I 2007 lykkedes det at samle ca. 2 mio. kr. ind, og i 2008 blev det til yderligere 4 mio. Men der er stadig et godt stykke vej til, at man i fremtiden kan sikre flere kvinder med hjertekarsygdomme en optimal behandling.



Smukke Ingrid fra Anywho i Hjerteforeningens kampagne Elsk Hjertet


Dette er en sag som står mit hjerte uendelig nært, da jeg og hele min vennekreds har haft sygdommen tæt inde på livet. Og det er altså ikke kun ældre, overvægtige madammer, der kan få hjerteproblemer – det kan desværre også ske for unge, aktive kvinder.

Du kan bl.a. støtte hjerteforeningen ved at deltage i det årlige Ladywalk, som afholdes mandag d. 31. maj 2010 kl. 18.30 på 10 forskellige steder i Danmark (jeg ved godt, at det er den dag der er SATC forpræmiere rigtig mange steder, og som ægte fan kan jeg kun acceptere, at man prioriterer Carrie og Co., men Ladywalk støtter et rigtig godt formål – så måske, og kun måske, kan man overveje at udskyde SATC til dagen efter?!).

Ladywalk er, som navnet antyder, en begivenhed hvor kun tøser kan deltage. Mændene er naturligvis også velkomne, men kun som tilskuere. Ladywalk foregår i Frederikshavn, Aalborg, Agger, Århus, Sønderborg, Odense, Nakskov, København, Slagelse og Rønne, og turen er på 7 eller 12 km. Det koster 120,- pr. person at deltage, og man møder bare op på startstedet d. 31. for tilmelding.

Så fat veninderne og pak en madkurv, og lav en hyggelig aften ud af det. Selv skal jeg afsted sammen med seks dejlige veninder, så det skal nok blive en rigtig sjov aften. Jeg krydser fingre for, at vejrguderne også vil støtte op om den gode sag!


Frk. L

søndag den 23. maj 2010

Klar, parat, START!

Som den opmærksomme læser nok har observeret, så har jeg i de sidste par dage overladt bloggen til Frk. Ls kyndige hænder. Dette skyldes at jeg har tilbragt tiden i de svenske skove med min herlige familie, og derfor har været absolut uden internet adgang - noget af en svær sag for sådan en net-afhængig én som mig.

Nu er jeg vendt hjem, men der er simpelthen så meget godt at fortælle, og jeg er alt for træt, så billeder og gode historier fra det svenske land må i vente med.

Dog vil jeg lige indskyde en lille bemærkning om en forestående festival i København - Start! Festival, som skaber sang over land i dagene 10. - 12. juni.

Start! hed oprindeligt Vesterbro festival og var en dejlig lille festival der foregik i Kødbyen. Det egentlige mål var at gøre opmærksom på manglen på øvelokaler til de mange talentfulde bands i København, men nu er festivalen efterhånden voksede sig stor og stærk og kører på sit ottende år.

Festivalen byder på ikke mere end 100 talentfulde navne, og skal jeg lige vifte med flaget for et par af dem vil jeg da gerne nævne min tidligere kollegiefælle Søren Thue, der med sin poesi farvede og dansksprogede popmusik absolut er værd at lytte til.
Ellers skal jeg da nok lige lytte lidt til Fallulah og mon ikke også at danseskoene bliver snøret en ekstra gang og vendt mod Ginger Ninjas show og skønne Julie Maria.

Læs mere om festivalen på hjemmesiden www.startfestival.dk  og kom med ud og dans sommeren ind.

Frk. N

Pre-fødselsdagsmiddag + American Apparel part III

I fredags fejrede jeg, som tidligere nævnt, en lille pre-fødselsdagsmiddag med et par af de tætteste tøser. Pre fordi jeg har tænkt mig at holde en rigtig fødselsdagsmiddag, så snart jeg kan krydse min bachelor af som DONE!


Det var en super hyggelig aften, og Eikba og jeg havde leget domestic goddesses og kreeret pizzaer med chorizo og gedeost, friske tomater, mozerella og frisk basilikum, og til sidst en skøn kartoffelpizza med helt tynde kartoffelskiver, hvidløg, bacon, frisk rosmarin og en lille smule frisk mozerella. For at holde damerne sunde og smækre havde vi også bakset et par forskellige salater sammen, og selvfølgelig investeret i rødvin i lange baner (der er vist noget med, at en flaske om dagen holder lægen fra køkkenet ...eller noget i den stil).  Mums!


Aftenen endte på The Office, som vist efterhånden må betegnes som stamstedet. De har rigtig skønne drinks, god musik, lækre bartendere og adresse tilpas tæt på alles lejligheder, til at damerne kan overskue at få sig selv bragt hjem, selv med lidt for mange promiller i blodet.

Aftenens outfit bestod af part III af min bestilling fra American Apparel: Sort nederdel og fin blondebluse. Blondeblusen har allerede været på et par gange nu, og jeg er helt vild med den!






Nederdel og blondebluse fra American Apparel, strømper fra Falke, armbånd fra Line&Jo (og så kan man ikke engang se mine smukke støvletter fra Inwear - øv!)





Ekiba i kjole fra Diesel, stiletter fra Stylesnob og second hand clutch





Mine elskede veninder J og J - så smukke og søde!





Dejlige C med den fine lille køkkenhave, som jeg fik af pigerne i fødselsdagsgave






Udover minikøkkenhaven fik jeg den fineste pink bordgrill af tøserne - så nu er der ingen undskyldning for ikke at tage i Classens Have og lege grill meisterin 





Smuk fødselsdagsbuket fra Ekiba




Frk. L

Eurowoman + Tromborgs Illuminating Powder

Jeg faldt lige over dette gode tilbud, som jeg da lige vil dele med jer alle. Man kan nemlig lige nu få fire numre af Eurowoman (som jeg alligevel altid investerer i) + Tromborgs solpudder, Illuminating Powder SUN, for kun 198,50. Solpudderen koster 320,- i butikkerne, og med en bladpris på omkring en 50'er pr. stk. er det altså et meget godt tilbud. I hvert fald når man som undertegnede er storforbruger af begge dele i forvejen. 








 +












Jeg er virkelig begejstret for Tromborgs mineralprodukter, og har brugt pudderen i næsten to år. Den giver en super flot finish, uden at man ligner en sminkedukke, og for sådan en bleg nordboer, som mig, er Illumination Powder SUN altså altid en life saver! Solpudderen består af rene mineraler, og er perfekt til lige at friske ansigtet op og give glød.

Related Posts with Thumbnails