fredag den 14. maj 2010
Til (noget forsinket) påskefrokost
Jeg var til en noget forsinket påskefrokost i går - en tradition som altid involverer snaps, sild og Janssons Fristelser i lange baner. Personligt er jeg ikke den store snapsedrikker, men en tradition er jo en tradition, og ingen slipper uden en mundfuld eller to af det forfærdelige stads. Heldigvis havde jeg dog en sød bordherre, som lod mig slippe med en meget lille smagsprøve.
Outfittet bestod af min elskede lædernederdel fra Mads Nørgaard, blondebody fra Patrizia Pepe og sorte og hvide perlekæder i massevis fra Pieces, hjemmelavede og vintage. Og så selvfølgelig mine Hilfiger stilletter, som jeg kan danse i hele natten, og min ældgamle Marc Jacobs clutch, som bare passer til ethvert outfit og har den perfekte størrelse.
Frk. L
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar