Hovedtemaet i udstillingen er Margit Brandts modedesign fra 1965-1980, de rebelske og omvæltende årtier med ungdomsoprør, kvindefrigørelse og sexet tøj til både døtre og mødre. Ægteparret Margit og Erik Brandt gav den hjemlige modekonfektion en international atmosfære – hun med tøj, der var præget af gennemført snit og veldesignede detaljer, og han med en markant og personlig markedsføring, der var forud for sin tid og inspireret af avantgardekunsten og populærkulturen.
Takket være velbevaret materiale fra produktionen i 1960’erne og 70’erne er det muligt at genskabe tidsånden og give et levende indtryk af arbejdet i Margit Brandts atelier. Gennem et væld af originale eksempler på Margit Brandts tøj fra tiden udstillet i tableauer sammen med tegninger, fotos og reportager fra shows m.m. karakteriseres hendes tid som modedesigner.
Udstillingen indkredser Margit og Erik Brandts betydning for dansk modedesign fra en periode, hvor tilskæring og materialer markerede en overgang mellem udsøgt skrædderi og konfektion. Udstillingen dokumenterer også, hvordan indpakningen af designet ofte var provokerede og spillede på samtidens fordomme.
Jeg regner helt klart med, at vi tager ind og ser den sammen?
SvarSletD. 17. juni kl. 17.30 er der foredrag med Margit Brandt i samarbejde mellem Danish Fashion Institute og CBS på Kunstindustrimuseet - du kan læse om det på e-campus :) Tænkte at vi kan tage der ind sammen?
SvarSletHelt sikkert. Vi tage udstillingen samme dag og lave et tema ;)
SvarSlet