Har prøvet at begrænse mig, men da det hele skulle i tasken, kunne jeg alligevel godt se at det måske ikke var gået helt efter forventningen. Men jeg prøver...
søndag den 4. juli 2010
Så går turen i sommerhus
Og det betyder at man skal pakke. Er ikke en stor fan, for jeg falder altid i en af yderlighederne - enten har jeg alt, alt, alt for meget med, og når ikke at få halvdelen brugt (til gengæld får man rygskader af at bære kufferten), eller også går jeg minimalistisk til værks, og prøver at være et af de mennesker, der med 3 sæt tøj kan klare sig igennem 14 dages storbyferie - og vel og mærket se super cool og velklædt ud samtidig. Det kan jeg så IKKE! Ender i de tilfælde altid med at fryse/have det alt for varmt, mangle alt hvad der hedder accessories, og møde op i de helt forkerte outfits, som på ingen måde passer til anledningen. Så det er jeg gået væk fra igen!
Har prøvet at begrænse mig, men da det hele skulle i tasken, kunne jeg alligevel godt se at det måske ikke var gået helt efter forventningen. Men jeg prøver...
Har prøvet at begrænse mig, men da det hele skulle i tasken, kunne jeg alligevel godt se at det måske ikke var gået helt efter forventningen. Men jeg prøver...
Shorts - vejret bliver jo FANTASTISK!
Kjoler som er perfekte over en bikini, når man skal hente is
Tørklæder skal der til - jeg fryser altid, så et tørklæde kan jeg ikke undvære
De to nye halskæder og enkle hoops
Det fylder alligevel en del når det hele skal i tasken... men jeg prøvede i det mindste
Vasketøjsposen er super parktisk til at holde styr på rent og beskidt tøj (det er egentlig bare en almindelig pose fra moshi moshi, men den er perfekt til formålet)
Nu tager frk. N over, og kan forhåbentlig fortælle om en masse dejlige oplevelse på Roskilde. Den næste uge skal jeg bare ligge i solen og læse ...og drikke rødvin - masser af rødvin!
Jeg har udsalgssyndet...!
Jeg har sagt det før - jeg er svag når det kommer til udsalg. Var et smut forbi moshi moshi igen fordi jeg simpelthen liiige blev nødt til at se om den finde halskæde, som jeg ofrede til fordel for den cool med fjerene, stadig var der. Det var den - og nu er den der ikke mere. Se selv hvor fin den er...!
Frk. Jensen
lørdag den 3. juli 2010
Ferielæsning
Jeg elsker at læse og har især en forkærlighed for historiske romaner og biografier. I hverdagen er det desværre ikke altid, at der bliver så meget tid til at få læst hyggelæsning (der er ofte nok at læse på studiet), men i ferierne elsker jeg bare at læne mig tilbage og nyde en god bog - udelukkende fordi jeg selv har lyst!
Denne sommer har jeg planer om at læse lidt forskelligt. Der er ikke så mange nye bøger, men sådan går det jo når det kniber med tid i hverdagen!
Angelas Aske af Frank McCourt er en klassiker, som jeg har fået anbefalet af min veninde Anne, som var helt vild med den. Den skulle være et fantastisk tidsbillede af livet i Irland fra starten af 1930'erne til omkring 1950 - en virkelig spændende tid, som absolut ikke har været let. Bogen er belønnet med Pulizerprisen, og McCourt har også fået masser af anmelderroser for efterfølgeren Lykkens Land (det må blive næste ferie).
Under en strålende sol er skrevet af sammen forfatter som Drageløberen, og skulle være mindst lige så god - det er anbefaling nok for mig!
Claras Krig er en bog om en jødisk familie i Polen under 2. Verdenskrig. Den minder lidt om Ane Franks Dagbog, da den er bygget på Clara Kramers. Denne handler bare om overlevelsen i en kælder, hvor den 15.årige Clara fik at vide at hun skulle føre dagbog - for verden skulle vide hvad man havde gjort mod jøderne. Clara overlevede på mirakuløs vis krigen, og har siden rejst verden rundt for at fortælle sin historie.
Jeg synes sådanne bøger er virkelig spændende, og giver et helt fantastisk tidsbillede, af en verden vi i dag slet ikke kan forestille os.
Storn i juni af Iréne Némirovsky er ligeledes en bog om 2. Verdenskrig (beklager, men jeg er altså en sucker for historie). Jeg har læst bogen for nogle år siden og var helt vild med den, og jeg er sikker på at den er værd at læse igen!
Og sidst men ikke mindst: Brandt - bogen om hvordan imperiet Margit Brandt blev til, de gyldne år i 1970'erne og hvordan Margit og Erik revolutionerede den danske modeverden. Jeg er naturligvis blevet inspireret af det foredrag vi var til med Danish Fashion Institute for nogle uger siden, og bliver simpelthen nødt til at vide lidt mere.
Er der nogen derude der har andre idéer?
Lækre cupcakes
Jeg faldt lige over Agnes Cupcakes, som d. 5. august åbner i Sværtegade. Udover de fine kager samarbejder Agnes Cupcakes med Riccos Kaffebar, som rister en særlig blanding, som skulle være perfekt til de søde sager. Og priserne ser også ud til at blive nogenlunde overskuelige, en cupcake kommer nemlig til at koste kr. 25, mens kaffepriserne vil ligge mellem kr. 20 og 35. MUNS siger jeg bare!
fredag den 2. juli 2010
New in: Udsalgsfund fra moshi moshi
Så fik jeg endelig taget mig sammen til at tage et smut forbi moshi moshi og deres dragende udsalgsskilte. Normalt ville jeg storme derhen en af de første dage, men i år har jeg simpelthen haft så travlt med bachelor og arbejde, at jeg slet ikke har nået det. Men man har åbenbart alligevel lov til at være heldig, for jeg fandt den fineste silketop fra Daisy (som jeg allerede har kigget på flere gange) til -50% i moshi moshi mind, og en super cool halskæde (også -50%) i moshi moshi. Derudover fandt jeg dem smukkeste silkekjole fra Acne, som jeg har ledt efter i måndesvis, men den har været umulig at opdrive i min størrelse. Og så hang den bare lige der foran mig og endda til -50%! I må få billeder af kjolen senere, men lige nu får I bileder af den fine top + halskæde.
Er der andre derude (som ikke er på Roskilde - føles næsten som undertegnede er den eneste tilbage i Kbh.?) som har gjort nogle udsalgskup?
Fin top + halskæden
Så lækkert mønster!
Lidt nærbilleder af det cool vedhæng
Så rå - I love!
torsdag den 1. juli 2010
Beroligende ord til alle de "almindelige" festivalgængere på Roskilde
Personligt har jeg aldrig været på Roskilde, men har planer om, at jeg vist bliver nødt til at prøve det mindst én gang! Synes egentlig at alle koncerterne, øl i solen og masser af sjov lyder virkelig tillokkende, men det med ikke at have adgang til ordentligt toilet og bad lyder knap så lækkert. Havde hørt noget om, at man skulle have fat i mediebilletter for at overleve på Roskilde, men efter at have læst denne underholdende artikel, er jeg alligevel ikke så sikker...!?
Bliver jo nok nødt til at tage mig sammen - og både søsser og frk. N har lovet at tage sig godt af en Roskildejomfru som mig ;)
Lige et lille tip til alle dem på Roskilde (og alle de andre, som nyder solen andre steder i verden) - hvis (når) man, på trods af masser af solcreme og ingen sol mellem kl. 12 og 15, alligevel skulle være så uheldig at blive rød, kan jeg anbefale økologisk E-vitamin olie fra Urtegaarden. Det er et fantastisk vidundermiddel, som kan bruges til stort set alt. Jeg bruger det altid som aftersun, og især hvis man er blevet lidt rød. Derudover er det altså og super som natcreme (meget tyndt lag), og giver huden masser af fugt. Og så er det endda virkelig billigt! 100ml koster 45,- og olien er virkelig drøj i brug.
Frk. L
Bliver jo nok nødt til at tage mig sammen - og både søsser og frk. N har lovet at tage sig godt af en Roskildejomfru som mig ;)
Lige et lille tip til alle dem på Roskilde (og alle de andre, som nyder solen andre steder i verden) - hvis (når) man, på trods af masser af solcreme og ingen sol mellem kl. 12 og 15, alligevel skulle være så uheldig at blive rød, kan jeg anbefale økologisk E-vitamin olie fra Urtegaarden. Det er et fantastisk vidundermiddel, som kan bruges til stort set alt. Jeg bruger det altid som aftersun, og især hvis man er blevet lidt rød. Derudover er det altså og super som natcreme (meget tyndt lag), og giver huden masser af fugt. Og så er det endda virkelig billigt! 100ml koster 45,- og olien er virkelig drøj i brug.
Frk. L
Bachelor med manér
Begge damer blev som tidligere nævnt bachelorer i tirsdags, og selvom jeg egentlig ikke havde tænkt, at det var noget særligt (går jo direkte videre med kandidat efter sommerferien), så var det alligevel skønt at mine søde forældre synes at det skulle fejres lidt. Det betød, at jeg blev modtaget hjemme hos mine forældre med jordbærkager, en stor buket smukke bonderoser, champagne og chokolade!
Om aftenen spiste vi middag på MASH med store, møre bøffer, masser af bernaise og hjemmelavede fritter - mums! Det var super lækkert kød - virkelig mørt og saftigt. Er ellers ikke det store kødmenneske, med en lækker mør og rød bøf går jeg ikke af vejen for. En tur på MASH kan absolut anbefales!
Frk. L
Abonner på:
Opslag (Atom)




















