My blog has moved!

You will be automatically redirected to the new address. If that does not occur, visit
http://frkjensens.wordpress.com//
and update your bookmarks.

tirsdag den 7. december 2010

Dress for the christmas party

I fredags skulle jeg have været til julehygge hos min veninde, men i stedet endte jeg med at ligge alene hjemme med sygdom og dertilhørende selvynk. Det var mildt sagt en virkelig ærgerlig aften, men i det mindste fandt jeg min kjole til julefrokost på mit arbejde på fredag.
Jeg har kigget på den længe og overvejet den næsten lige så længe, men i fredags kunne jeg pludselig få den til en rigtig god pris (den var sat ned med næsten 80%), og så må man jo slå til! Og når man oven i købet ligger og har ondt af sig selv, og hellere ville være ude og lave ballade, så kan man jo let forfalde til lidt terapishopping ;)

Kjolen er fra Bllack Noir, og jeg har fundet den hos So Last Season. Jeg har allerede modellen med lange ærmer og bådudskæring - og jeg ELSKER den. Kjolen har længe været sat rigtig meget ned, men jeg har alligevel været i tvivl om hvor vidt jeg virkelig kunne retfærdiggære at tilføre endnu en sort kjole til gardaroben. I fredags var den så pludselig sat ekstra ned i forbindelse med So Last Seasons julekalender, og så måtte jeg altså slå til. I dag lå den så i postkassen, og den passer perfekt! Hvor heldig har man lige lov til at være?!






Kjolen er både fin på arbejde og på studiet med en cardigan eller jakke over og til drinks i byen - og så er den naturligvis perfekt til julefrokost på fredag! Hvad regner I derude med at tage på til næste julefrokost?


I just received this classic black dress with a twist, and it is perfect for this weekends christmas party! 


Frk. L



søndag den 5. december 2010

Christmas Wedding

I går blev min kære barndomsveninde S gift, ved et meget, meget romantisk og dejligt julebryllup. Jeg tudede selvfølgelig (det skal man altså) i kirken, men også mange gange af grin under festen, da der jo altid kommer interessante og underholdende historier frem til sådan en fest.

Endnu engang vil jeg ønske S og T et stort tillykke her fra, I to har skudt papegøjen, da I fandt hinanden. 

Et bryllup kræver jo heldigvis også kjole og stilletter, men siden det jo står på pakke indkøb i hele december var der ikke lige plads i budgettet til den store nye bryllupsinvestering. Til gengæld kom en klassiker frem, nemlig brokadekjolen fra H&M, som I også har set før. Tilsat mine elskede genbrugsstilletter, vintage læderjakke og Frk. Ls fine clutch (tak for lån;) ) var jeg klar til fest. 

Billederne er taget i nat da jeg kom hjem fra festen (typisk mig ikke at have tid til det inden jeg skal ud af døren) og selvom dansetrolden og jeg troede, at billederne var blevet super, ja så kan mængden af rødvin indtaget i løbet af aftenen vist godt detekteres. 





My dear old friend S got married at a very romantic christmas wedding yesterday. This was my out fit for the party. 

Frk. N

lørdag den 4. december 2010

Crime and Punishment

I onsdags var min søster og jeg i Skuespilhuset for at se Rune David Grues opsætning af Dostojevskijs Forbrydelse og straf. Forestillingen varede 2 timer og 40 min. - og jeg sad fuldstændig tryllebundet hele vejen igennem.

Historen handler grundlæggende om hvor vidt nogle mennesker er hævet over loven - og har ret til at dræbe, hvis de altså gør det i en højere sags tjeneste. Thure Lindhardt er fantastisk som den unge student Raskolnikov, der beslutter sig for at afprøve sin teori ved at myrde en gammel pantelånerske. På den måde kan han både redde sig ud af sin økonomiske knibe og befri verden for et skadedyr. Men samvittigheden nager, og Raskolnikovs syn på både sig selv om sine medmennesker sættes under pres.

Forestillingen kan varmt anbefales, og spiller til den 27. januar 2011. Der er stadig masser af billetter, og priserne starter på kr. 75, så der er ingen undskyldning for ikke at være lidt kulturel!




This wednesday I went to Skuespilhuset in Copenhagen to see Crime and Punishment. The production was absolutely fantastic and I can really recommend it!



Frk. L

Cheap Monday event

Cheap Monday holder fødselsdag, og det går ikke stille af sig - husk at skrive dig på gæstelisten hvis du vil kigge forbi!





Cheap Monday are hosting a birthday party this thursday. Don't forget to sign up for the guest list if you plan to stop by!


Frk. Jensen

fredag den 3. december 2010

The green boost

Jeg starter hver morgen med en teske økologisk wheat grass blandet op i et glas æblemost. Wheat grass  er utrolig sundt, og understøtter naturligt kroppens evne til at udrense sig selv på grund af det høje indhold af klorofyl. Desuden er det fyldt med masser af vitaminer, mineraler, aminosyrer, proteiner og antioxidanter - alt i alt et rigtig godt supplement til en sund hverdag. Jeg bruger wheat grass fra Pukka, som jeg køber i den lokale helsekost, og hvis bare man bruger en lille skefuld hver dag, holder et glas rigtig længe. Wheat grass er også super i en smoothie, og gør en klassisk frugtsmoothie endnu sundere.








I start every morning with a spoonful wheat grass in a glass of apple juice. Wheat grass is healthy and makes a classical fruit smoothie even healthier. 


Frk. L 

torsdag den 2. december 2010

Going corporate

Jeg er på vej til møde, og kan derfor kun lige nå at smide to hurtige billeder op. Det er lidt svært at få taget ordentlige billeder indenfor når landet dækket af et konstant tusmørke, så indtil solen vælger at titte frem igen, må I desværre nøjes med denne kvalitet - beklager!



Taske: Charlie My Love / jakke: By Zoé / bluse: Eluise / øreringe: Gravgaard Madsen / jeans: Won Hundred


I'm sorry for the poor quality of the pictures, but the dim light in this country at this time of year makes it hard to take great pictures. 


Frk. L


  

onsdag den 1. december 2010

Aromatic body oil

For at undgå for meget kemi og unødige tilsætningsstoffer bruger jeg altid en basisolie som f.eks. abrikoskerne- eller mandelolie i stedet for bodylotion. Olierne fugter godt og er rimelige i prisen, og så dufter de meget neutralt. Den neutrale duft er ret praktisk – f.eks. når jeg bruger olien som make-up fjerner eller hårkur (aftenen inden en hårvask masseres olien ind i hår og hovedbund – det giver et lækkert og glansfuldt hår, og er meget billigt og drøjt i brug. Bare husk at lække et håndklæde på hovedpuden, så der ikke er olie over alt næste morgen).





Dog synes jeg nogle gange, at det kan bliver lidt kedeligt, at olien ikke dufter af noget – f.eks. når jeg bruger den som bodyoil eller massageolie. Derfor har jeg investeret i to små flasker æterisk olie fra det svenske mærke Ingrid K (der findes mange forskellige producenter, Urtegaarden har f.eks. et rigtig stort udvalg). Alt efter hvad for en duft man er til, kan man mixe lige den duft, man har lyst til. Jeg har dog valgt den lette løsning, fordi Ingrid K selv laver nogle skønne blandinger af forskellige dufte med forskellige egenskaber. Hun arbejder ud fra de fem elementer: Water (detox), wood (energy), fire (relax), earth (grounding) og metal (strenght), og det gør det jo ret nemt, at sætte sig lidt ind i hvilken effekt de forskellige dufte har, og derudover behøver man ikke selv at investere i mange forskellige dufte.

Jeg har valgt Wood, som er en blanding af æteriske olier fra appelsin, grapefrugt og bergamot. Den skulle efter sigende frembringe en følelse af glæde og harmoni og være god mod muskelspændinger, hovedpine og lavt energiniveau. Om man tror på det eller ej, vil jeg lade være op til den enkelte, men den dufter i hvert fald skønt, og det er fantastisk at starte dagen med så frisk og lækker en duft.





Desuden har jeg valgt Fire, som består af æteriske olier fra palmerose, lavendel og ylang-ylang. Duften skulle afhjælpe stress, søvnløshed og manglende energi, og er perfekt til en gang massage inden sengetid (hvis man altså kan lokke nogen til at massere), og så gør et par dråber på hovedpuden altså underværker – det er skønt at ligge og dufte til de beroligende dråber – 2-3 dråber er rigeligt.




10-20 dråber æterisk olie er mere end rigeligt til ca. 100ml. basisolie, men det er skrappe sager, så prøv dig forsigtigt frem. Og pas endelig på ikke at få den rene æteriske olie direkte på huden. Har man sart hud, kan det anbefales at teste på et lille område før man smører sig ind fra top til tå ;)
Personligt har jeg meget sart hud, og har heldigvis ikke haft problemer, men man ved jo aldrig, så gå forsigtigt til værks!




Frk. L
Related Posts with Thumbnails