My blog has moved!

You will be automatically redirected to the new address. If that does not occur, visit
http://frkjensens.wordpress.com//
and update your bookmarks.

onsdag den 1. december 2010

Aromatic body oil

For at undgå for meget kemi og unødige tilsætningsstoffer bruger jeg altid en basisolie som f.eks. abrikoskerne- eller mandelolie i stedet for bodylotion. Olierne fugter godt og er rimelige i prisen, og så dufter de meget neutralt. Den neutrale duft er ret praktisk – f.eks. når jeg bruger olien som make-up fjerner eller hårkur (aftenen inden en hårvask masseres olien ind i hår og hovedbund – det giver et lækkert og glansfuldt hår, og er meget billigt og drøjt i brug. Bare husk at lække et håndklæde på hovedpuden, så der ikke er olie over alt næste morgen).





Dog synes jeg nogle gange, at det kan bliver lidt kedeligt, at olien ikke dufter af noget – f.eks. når jeg bruger den som bodyoil eller massageolie. Derfor har jeg investeret i to små flasker æterisk olie fra det svenske mærke Ingrid K (der findes mange forskellige producenter, Urtegaarden har f.eks. et rigtig stort udvalg). Alt efter hvad for en duft man er til, kan man mixe lige den duft, man har lyst til. Jeg har dog valgt den lette løsning, fordi Ingrid K selv laver nogle skønne blandinger af forskellige dufte med forskellige egenskaber. Hun arbejder ud fra de fem elementer: Water (detox), wood (energy), fire (relax), earth (grounding) og metal (strenght), og det gør det jo ret nemt, at sætte sig lidt ind i hvilken effekt de forskellige dufte har, og derudover behøver man ikke selv at investere i mange forskellige dufte.

Jeg har valgt Wood, som er en blanding af æteriske olier fra appelsin, grapefrugt og bergamot. Den skulle efter sigende frembringe en følelse af glæde og harmoni og være god mod muskelspændinger, hovedpine og lavt energiniveau. Om man tror på det eller ej, vil jeg lade være op til den enkelte, men den dufter i hvert fald skønt, og det er fantastisk at starte dagen med så frisk og lækker en duft.





Desuden har jeg valgt Fire, som består af æteriske olier fra palmerose, lavendel og ylang-ylang. Duften skulle afhjælpe stress, søvnløshed og manglende energi, og er perfekt til en gang massage inden sengetid (hvis man altså kan lokke nogen til at massere), og så gør et par dråber på hovedpuden altså underværker – det er skønt at ligge og dufte til de beroligende dråber – 2-3 dråber er rigeligt.




10-20 dråber æterisk olie er mere end rigeligt til ca. 100ml. basisolie, men det er skrappe sager, så prøv dig forsigtigt frem. Og pas endelig på ikke at få den rene æteriske olie direkte på huden. Har man sart hud, kan det anbefales at teste på et lille område før man smører sig ind fra top til tå ;)
Personligt har jeg meget sart hud, og har heldigvis ikke haft problemer, men man ved jo aldrig, så gå forsigtigt til værks!




Frk. L

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails