My blog has moved!

You will be automatically redirected to the new address. If that does not occur, visit
http://frkjensens.wordpress.com//
and update your bookmarks.

søndag den 10. april 2011

And the winner is...

Så blev det søndag og tid til at finde vinderne af vores lille konkurrence. Hvor det dejligt at se hvor mange der har deltaget og delt jeres mening og ikke mindst øjenfarver - nu føler vi også at vi kender jer lidt bedre ;)

Det tre vindere har vi udtrukket ved hjælp et lille smart værktøj på nettet, og dermed blev vinderne: Shopping Spree, Sabrin og Bethina, som alle har fået direkte besked.
Tillykke til jer alle sammen.
 


Tusind tak til alle jer som har deltaget - vi lover at der kommer flere konkurrencer i fremtiden som I kan deltage i.

Rigtig god søndag til jer alle - Frøknerne vil krybe i søndagsskjul, men fortvivl ej for vi vender tilbage i morgen med mere Frk. Jensen nyt.

Frk. Jensen

lørdag den 9. april 2011

These boots are made for strolling

Siden sneen smeltede, og det igen blev muligt at vove sig udendørs uden overhængende risiko for ødelæggende saltrande og scener fra Bambi på glatis, har jeg nærmest levet i mine sorte støvletter. De er nemme at gå i, fordi der er god støtte på grund af "støvleelementet", og samtidig er de knap så voldsomme og "udendørs" som mange lange støvler - med andre ord en perfekt kombination af alt det bedste fra stilletter og støvler. 

Derfor kunne jeg ikke dy mig, da jeg for et par dage siden blev præsenteret for endnu et par af slagsen - i det smukkeste grå/brune læder, som bliver let og forårsagtigt med hulmønster. Jeg glæder mig til at slentre København tynd i de små vidundere...!





I look forward to stroll the streets of Copenhagen wearing these beautiful short boots...!


Frk. L

torsdag den 7. april 2011

Rimmel Glam Eyes konkurrence

Vi er rigtig glade for alle vores læsere her hos frøknerne Jensen, og vil altid gerne have flere faste. Derfor blev vi også rigtig glade, da vi for nylig blev spurgt om vi ville være interesserede i at teste Rimmels nye Glam Eyes øjenskygger - og desuden udlove et par stykker til vores dejlige læsere. 

Nu er skyggerne testet til frøknernes store tilfredshed, og derfor er det nu blevet jeres tur! 

Alt hvad du skal gøre for at være med i lodtrækningen, er at blive fast læser + skrive din øjenfarve i kommentarfeltet. De lækre farvelader er nemlig udstyret med små tips og tricks på bagsiden - og hvilke toner der passer bedst til hvilke øjenfarver. 

Men, men, men - alt kan selvfølgelig ikke være så let og lige til, for man kan jo både være fast læser via Bloglovin og Google Friend Connect. Vi vil naturligvis gerne have at I alle følger os begge steder, men for at være med i lodtrækningen skal du følge os via Google Friend Connect


Vinderne udtrækkes blandt alle faste læsere, der har skrevet deres øjenfarve i kommentarfeltet, søndag den 10. april.






Vi håber at I er lige så glade for konkurrencen som vi er!


Frk. Jensen

onsdag den 6. april 2011

Outlet kitchen shopping

Som nævnt forleden så var jeg forbi CPH Moda her i weekenden, og selvom det ikke blev til noget garderobe shopping, så fandt jeg da lidt der kom med hjem.

Jeg elsker nemlig mit køkken, eller det vil sige at jeg elsker at være i et køkken, mit eget lige nu er ikke det mest spændende nemlig og derfor har jeg shoppet et par ting til at peppe det lille køkken op.

Det ene af mine køb var dette fine dørslag, som er sådan lidt retroinspireret.
Jeg elsker ordentlig værktøj og det har jeg fået mig her, stort og stabilt så det ikke vælter når jeg hælder vand fra min pasta. Og, det bedste af det hele var prisen, for jeg fik såmænd dette lille vidunder for kun 40 kr.





A little kitchen wonder found at an outlet this weekend. 


Frk. N

tirsdag den 5. april 2011

Open eyes

Jeg har, siden jeg var helt lille, været en rigtig pyntedukke, og noget af det bedste jeg vidste var at sidde og kigge på, mens min mor lagde sin makeup om morgenen. At se hvordan hun med præcision og rolig hånd lagde den helt rigtige skygge henover øjenlåget, og forlængede sine vipper, var fascinerende, og jeg glædede mig til at det engang skulle blive min tur til lære disse små hemmeligheder.

Da jeg selv nåede en alder, hvor jeg begyndte at gå med makeup, blev der eksperimenteret for fulde gardiner - jeg tror næsten, at jeg har haft fingrene i alle slags farver og produkter - nogle gange med mere held end andre. Ét af de mærker som jeg husker bedst fra denne tid er Rimmel.
Det let tilgængelige og ungdommelige brand, med det store udvalg, der også den gang var opnåligt, selv for en teenager der kun havde mindsteløn og lommepenge at rutte med.

Meget har ændret sig siden den gang, og min tilgang til makeup er nok blevet noget mere diskret, men jeg kunne alligevel ikke undgå at få små ungdoms-sommerfugle i maven da Frk. L og jeg fornylig blev kontakte og spurgt om vi ville være interesserede i at teste Rimmels nye Glam Eyes øjenskygger.

Det kriblede i mine små fingre, da posten kom med pakken, og der lå et væld af farver foran mig - hvad skulle jeg dog vælge?
Heldigvis var æskerne udstyret med små tips og trick på bagsiden, og her kunne jeg læse mig frem til hvilke farver Rimmel selv anbefaler til piger med skandinaviske blå øjne som jeg.
Derfor gav jeg mig i kast med farverne Urban Flower og Sun Safari.

Photobucket


Jeg har aldrig været så begejstret for de der små dippe-dutter, der altid følger med sådan en øjenskygge, så jeg måtte lige finde mine egne pensler frem til arbejdet. Desuden måtte jeg også lige finde en eyeliner og tilsætte lidt mascara, og alt i alt er jeg meget positiv.

Photobucket

Generelt var farverne nemme at arbejde med, og tippet om hvilke der passer bedst til forskellige øjenfarver passer godt - jeg lod mig inspirere af Carrie's look i de sidste afsnit af Sex and the City, hvor hun har toner af lyserød og brun skygge på, hvilket får hendes øjne til at fremstå meget blå. Det var også det resultat jeg fik.

Photobucket

Jeg glæder mig til at lege videre med de forskellige farver, når teenagepigen ind i mellem kommer op i mig. Men, i hverdagen vil jeg dog nok holde mig til klassikeren med lidt mascara og så gemme Glam looket til mere festelige tider.

I have tested Rimmel Londons Glam Eye shadows - it was fun to play with the different colors and try a new look. 


Frk. N 

Vi gør opmærksom på at dette er et sponsoreret indlæg, men at holdningerne er vores helt egne.

mandag den 4. april 2011

Im Østerbro nichts Neues

Dagen i dag skulle egentlig have stået på arbejde, men i stedet blev jeg nødt til at tage fri for at tage et smut forbi lægen for at blive vaccineret. Grunden er spændende sommerferieplaner - om end ikke videre eksotiske (på trods af vaccinationer), og så er det jo ikke dårligt pludselig at have en hel dag til at ordne alle de praktiske ting, som der ikke altid er tid til i en travl hverdag. 

Derfor har jeg i dag hygget mig med eksamenslæsning, kagebagning, tøjvask og rengøring (hygge er måske et lidt stærkt ord at bruge i samme sætning som rengøring og tøjvask, men det er i hvert fald rart at have tid til at krydre det med kagebagning og kaffe).

Hvad har I lavet derude?








Frk. L

lørdag den 2. april 2011

Todays outfit - CPH Moda

Jeg var så heldig at vinde to billetter til CPH Moda forleden hos Kia og tog derfor Dansetrolden i hånden her til formiddage og drog mod Bella Centeret.

Udvalget var til vores store overraskelse ikke så stort som forventet, og jeg gjorde ingen garderobe kups - dog fandt vi to skjorter til Dansetrolden og en del gode sager til køkkenet. Hvad der kom med hjem får I at se en af dagene (eller måske I kan gætte det?), men her er i hvert fald dagens shopping outfit.



Jeg foretrækker som så mange andre at klæde mig helt basic når jeg tager på lagersalg, så kan jeg nemlig hurtigt prøve tingene, her har jeg derfor iført mig basis bluse fra H&M, jeans fra Cheap Monday, cowboy støvler, tørklæde fra Rabens Saloner og min elskede læder jakke fra Nué Notes.

p.s. vil lader lige som om jeg ikke ser gravid ud på det nederste billede.

Today's outfit - basic and simpel, perfect for outlet shopping. 


Frk. N
Related Posts with Thumbnails