Don't judge an album by it's cover

Jeg er en lille pige, der elsker pigeting som Gossip Girl, modemagasiner, hundehvalpe og smoothies, og massere, massere af indie musik, men jeg har også en anden side. Dén side der er tiltrukket af baggy pants, guldkæder og hård, tung hip hop.

Jeg elsker det - hvor hårdt, groft og kvindefjendsk det end må fremstå.

Et af de bands der bliver spillet på repeat i mit lille hjem, parallelt med indiebands som She&Him, er danske XP.

Disse to gutter smider om sig med grove gloser, der ikke er for børn, og formår samtidig at undgå standardrim a la Nik&Jay. I stedet skriver de tekster, der bevæger sig dybere ind, som ikke bare handler om kællinger og tunede biler, men derimod om sindets kringelkroge, om det sted i en selv hvor man bare hader verden og livet generelt, og om de store kontraster til dette.

Det lyder måske deprimerende og trist, men på en eller anden måde, så har det den modsatte effekt på mig. Når vreden bliver råbt og italesat som den gør af XP, så kommer den ud, og giver luft, og det tiltaler mig af mystiske årsager.

In contrast to my sweet indie girly persona, I have a darker side - I love hip hop. At the moment the danish rappers XP runs on repeat at my place. These guys knows how to do it, that is all I can say. 


Frk. N