I går faldt mine øjne straks på denne fantastiske jakke fra Baum, som egentlig har været udsolgt i månedsvis, men Pernille havde åbenbart været heldig at få fat i en enkelt mere - og så lige i min størrelse og til udsalgspris. HAPS!
Jakken er egentlig ret anderledes end resten af klædeskabet, men når solen skinner, får man jo lyst til at investere i lidt flere farver. Jeg vil bruge jakken til at peppe alt mit sorte og grå tøj op til sommer, og er sikker på, at den vil være perfekt til at bløde min ellers enkle og afdæmpede gardarobe lidt op.
Jeg har længe luret på en jakke i Chanel-stil, og selvom en original så absolut ville være at foretrække, har jeg desværre ikke lige 20.000,- liggende, som jeg ikke skal bruge til andet. H&M har også haft nogle rigtig gode bud, men jeg har bare aldrig rigtig fået købt en. Denne er flot og klassisk, og Baums kvalitet plejer altid at være super. Prisen er naturligvis en lidt anden end H&M's, men når man nu kan få den på udsalg, bliver man jo nødt til at slå til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar