My blog has moved!

You will be automatically redirected to the new address. If that does not occur, visit
http://frkjensens.wordpress.com//
and update your bookmarks.

mandag den 24. maj 2010

En sag som står mit hjerte uendelig nært





Siden 2007 har Hjerteforeningen sat fokus på kvinder og hjertekarsygdomme, bl.a. gennem kampagnen Elsk hjertet.

Målet er over en femårig periode at indsamle minimum 15 mio. kr. til forskning på området, og de er allerede god på vej. I 2007 lykkedes det at samle ca. 2 mio. kr. ind, og i 2008 blev det til yderligere 4 mio. Men der er stadig et godt stykke vej til, at man i fremtiden kan sikre flere kvinder med hjertekarsygdomme en optimal behandling.



Smukke Ingrid fra Anywho i Hjerteforeningens kampagne Elsk Hjertet


Dette er en sag som står mit hjerte uendelig nært, da jeg og hele min vennekreds har haft sygdommen tæt inde på livet. Og det er altså ikke kun ældre, overvægtige madammer, der kan få hjerteproblemer – det kan desværre også ske for unge, aktive kvinder.

Du kan bl.a. støtte hjerteforeningen ved at deltage i det årlige Ladywalk, som afholdes mandag d. 31. maj 2010 kl. 18.30 på 10 forskellige steder i Danmark (jeg ved godt, at det er den dag der er SATC forpræmiere rigtig mange steder, og som ægte fan kan jeg kun acceptere, at man prioriterer Carrie og Co., men Ladywalk støtter et rigtig godt formål – så måske, og kun måske, kan man overveje at udskyde SATC til dagen efter?!).

Ladywalk er, som navnet antyder, en begivenhed hvor kun tøser kan deltage. Mændene er naturligvis også velkomne, men kun som tilskuere. Ladywalk foregår i Frederikshavn, Aalborg, Agger, Århus, Sønderborg, Odense, Nakskov, København, Slagelse og Rønne, og turen er på 7 eller 12 km. Det koster 120,- pr. person at deltage, og man møder bare op på startstedet d. 31. for tilmelding.

Så fat veninderne og pak en madkurv, og lav en hyggelig aften ud af det. Selv skal jeg afsted sammen med seks dejlige veninder, så det skal nok blive en rigtig sjov aften. Jeg krydser fingre for, at vejrguderne også vil støtte op om den gode sag!


Frk. L

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails